ULM

Peter bliver forfulgt af en varulv, som lurer i mørket og venter på chancen for at flå ham levende. Hvis han kan nå at finde ud af, hvem der lever med den mørke hemmelighed, kan han måske redde sit liv. Men fuldmånen kommer nærmere, og det samme gør ulven.

Tellerup, 2010
154 sider
Fra 11 år
Illustreret af Peter Nielsen

Køb bogen

Uddrag

"Jeg er ved at blive sindssyg," hviskede han til skærmen og afbrød sine skræmte tanker. "Jeg har fået paranoia … vrangforestillinger … må være symptomer på stress …"
     Han gemte ansigtet i de svedige hænder et øjeblik. Derfor så han ikke skikkelsen som gled lynhurtigt forbi uden for vinduet. Så rystede han på hovedet og kom til sig selv igen. Han klikkede på et link i bunden af siden, og en tom e-mail poppede op.
     "Jeg sender ham mit mobilnummer … kan vel ikke skade at være på den sikre side."
     Den rationelle del af ham bad ham om at tage sig sammen. Han var en 39-årig mand, en sund og fornuftig familiefar, som sad klokken 2 om natten på sit kontor, i ly af mørket som en anden indbrudstyv, og var i færd med at give sit nummer til en eller anden afsporet person der bildte sig ind at han havde set flere af disse … uhyrer, og at han var i stand til at uskadeliggøre dem. Det var jo latterligt! Det var også derfor han ikke var gået til politiet. Selvfølgelig ville de ikke tage ham alvorligt hvis han kom rendende og fortalte dem hvad han mente at han havde set. At han havde mistanke om at …
     Et dæmpet bump.
     Bjarne stivnede og kiggede op i loftet. Hans hjerte satte omgående tempoet op. Lyden var kommet fra taget. Var den ikke?
     Hurtigt tastede han de otte cifre og trykkede Send.
     Han lukkede computeren ned og rejste sig. Listede hen til døren og kiggede ud i gangen. Den var tom. Forsigtigt sneg han sig ned imod kantinen. Det store lokale var fuldkommen stille. Alarmen ville advare ham hvis en af dørene blev brudt op, eller et vindue blev smadret.
     Bjarne siksakkede imellem borde og stole. Han standsede brat, da en dyb knurren kom kravlende ud af stilheden. Han snurrede en omgang om sig selv og gloede forskrækket rundt.
     Han var alene.
     Måske havde det bare været hans fantasi? Eller en bilmotor et par gader væk?
     Bjarnes øjne blev runde da han lagde nakken tilbage og stirrede op i det store ovenlysvindue to meter oppe. Et sort, firkantet hul viste et udsnit af nattehimlen. En enorm, mørk og pelsklædt skikkelse sad på hug på glasset og gloede ned på ham. De store, gule øjne skinnede som to ondsindede stjerner.
     "Nej … nej, det her ser jeg ikke …"
     Glasset slog faretruende revner under vægten fra den tunge fremmede med en sprød, knagende lyd. Bjarne stirrede på de store, bare fødder der havde klolignende negle.
     Før han kunne nå at flytte sig, løftede skikkelsen en tyk arm imod den dødsorte himmel og lod den hamre ned igennem glasset. Ruden eksploderede i en regn af skår og startede alarmens skingre hylen, selv om Bjarne aldrig nåede at opfatte lyden som andet end sit eget desperate skrig, da indtrængeren kom farende ned over ham.

nickclausen.dk © 2017 | Baggrundsgrafik: Peter Nielsen