Hummerkongens hævn 2

Noget er helt galt med Karlo. Han har i hemmelighed stjålet Spiffs portal og er rejst til fængslet, hvor krabatalossen sidder indespærret. Han vil hjælpe den med at flygte. Spiff forsøger at forhindre det, men ender med at afsløre den sande fjende: en frygtindgydende, hævntørstig mutant, som kalder sig selv Hummerkongen.

 
Facet, 2018
187 sider
Omslag: Peter Nielsen

BOG
EBOG
LYDBOG

Uddrag

Karlo befinder sig pludselig i et fremmed køkken. Der er mørkt, bortset fra et svagt stjernelys, som falder ind gennem vinduerne.

„Hallo?“ hvisker han. „Er her nogen?“

Huset er tavst.

Kom i gang, Karlo.

Karlo synker en klump. „Hvad skal jeg?“ hvisker han.

Det finder du snart ud af.

Karlo lister over gulvet til døren. Han finder kontakten. Køkkenet bliver oplyst. På bordet står en kaffemaskine med en pakke Rød Merrild ved siden af. Han er altså i Danmark.

Rup neglene, Karlo. Vi har ikke mange minutter.

Karlo mærker et puf i ryggen, der sender ham mod døren. Han undrer sig over, hvorfor Taklos ikke bare styrer ham. Måske kræver det for mange kræfter. Måske er Taklos stadig ikke stærk nok til at tage kontrollen over hele hans krop i mere end kort tid ad gangen.

Karlo føler et lille håb. Det kan blive hans redning. Jeg må holde mig klar, hvis det rigtige øjeblik kommer …

Fra køkkenet kommer han ud i en gang. Han går hen til den første dør og lytter. Nogen snorker dybt derindefra.

Karlo går videre. På væggen hænger et skolefoto af en pige, som Karlo genkender. Og med ét falder det på plads for ham, hvad opgaven går ud på.

„Nej,“ hvisker han og standser. „Det gør jeg ikke. Det gør jeg ikke!“

Selvfølgelig gør du det, Karlo. Du har faktisk ikke noget valg.

Karlo bliver skubbet i gang igen. Han kæmper imod, men overmagten er for stor. Taklos fører ham ned til næste dør. Karlo åbner den på klem. En svag duft af parfume kommer ud. Han titter ind. I sengen kan han fornemme en skikkelse med lyst hår.

Åh, fuck!

Karlo træder ufrivilligt ind og lukker døren bag sig. Han forsøger at råbe, at advare hende, men han har ingen magt over sin mund. I stedet går han hen over gulvet med retning mod sengen.

Karlo skæver ned og ser en bog, der ligger på kanten af en kommode. Han opdager, at hans venstre arm er fri – sikkert fordi Taklos koncentrerer sig om at styre benene. Det lykkes Karlo at stikke hummer-hånden en anelse ud til siden, så den puffer til bogen, som ryger på gulvet med et bump.

Hvad gjorde du? råber Taklos i hans tanker. Dit lille fæ!

Det var ikke med vilje!

Henne i sengen rører pigen på sig.

Du forsøger at advare hende!

Nej, jeg sværger! Det var et uheld …

„Far?“ mumler pigen groggy. „Er det dig?“

Karlo skal lige til at råbe. Men så tager Taklos kontrollen. Han bukker sig frem og hvisker: „Det er bare mig. Karlo.“

Andre bøger i serien

nickclausen.dk © 2018
Baggrundsgrafik: Mette Breth