Dødt kød - Dag 1

De døde er vågnet. Drevet af umættelig sult. På evig jagt efter frisk kød. Smitten spreder sig som pesten. Intet står imellem de udøde og menneskeheden. Er det for sent at redde verden fra katastrofen ...?

Dag 1 følger det første døgn i historien om Dødt kød.

Facet, 2017
124 sider
LIX 20
Fra 11 år
Illustreret af Peter Nielsen

Køb bogen

Uddrag

Thomas prøver at lukke lydene ude. Prøver at holde hovedet koldt. At tænke klart. Men det er svært. Jeanette klager sig i smerte. Dan snøfter. Og på den anden side af døren lyder der skiftevis slæbende fødder og skrabende negle.
     „Det gør virkelig ondt,“ klager Jeanette. „Jeg tror altså, jeg skal på skadestuen. Kan du ikke godt prøve igen, Thomas?“
     „Jeg har prøvet hundrede gange allerede,“ mumler Thomas uden at kikke op. „Der er ikke noget signal hernede.“
     Kælderen er lummer og lugter indelukket. Spindelvæv hænger i tråde fra loftet. Der er fyldt med gamle møbler, papkasser, slidte bøger, aflagt tøj. Vinduerne sidder højt og er for smalle til at et menneske kan komme ud gennem dem. Ikke engang Dan kan få mere end armene ud. Et par striber af støvet sollys trænger til gengæld ind.
     Midt i rummet dingler en nøgen elpære. Thomas spekulerer på, hvor meget lys pæren vil give, hvis de stadig er her, når mørket falder på.
     Døren får et skub. Den knager, men giver sig ikke.
     Dan tørrer næsen i ærmet. „Tror du … tror du ikke, vi skal sætte noget mere foran døren, Thomas? Kassen dér ser altså ikke særlig tung ud.“
     „Kassen er rigeligt tung. Den er fuld af porcelæn. Jeg kunne næsten ikke slæbe den derhen. Hun har ikke kræfterne til at flytte den. Hun har gået rundt derude i …“ Han tjekker uret på mobilen. „… tre kvarter nu, og hun har ikke prøvet at dirke låsen op. Hun har ikke engang taget i håndtaget. Jeg tror slet ikke, hun har nogen hjerne tilbage.“
     Jeanette giver et nyt støn af smerte. „Hvad fuck er det overhovedet, der er sket med hende?“
     „Hun er en zombie, for fanden,“ hører Thomas sig selv mumle. „Har du aldrig set film? Dawn of the Dead? World War Z? Siger det dig ikke noget?“
     „Zombier findes sgu da ikke i virkeligheden,“ vrænger Jeanette. „Ej, det bløder altså stadig. Hvordan kan det stadig bløde? Det er jo bare en lille flænge.“
     Thomas kikker hen på hende. Hun har lindet på håndklædet, som er viklet omkring armen. Han rynker panden. „Hvordan fanden er det, din hud ser ud?“
     En tynd stribe knaldrødt blod pibler fra flængen i Jeanettes underarm og drypper ned på gulvet. Men det er huden, som Thomas kikker på. Jeanettes hud er smuk gylden, fordi hun elsker at slikke sol. Men rundt om flængen har den fået en svag, grønlig tone.
     „Jeg har faktisk ikke selv opdaget det før nu,“ siger hun usikkert. „Tror du, det kan være … blodforgiftning eller sådan noget?“
     „Det ser i hvert fald ikke godt ud,“ mumler Thomas. „Men blodforgiftning går ikke så hurtigt. Jeg havde om det til førstehjælp, da jeg tog kørekortet. Hvad var det, du sagde, hun skar dig med?“
     „En kniv.“
     „Er du sikker?“
     „Altså, det hele gik jo meget hurtigt …“
     „Hvad var det for en kniv? Så du den?“
     „Ja. Eller nej. Jeg så den ikke. Men jeg mærkede den. Da hun angreb mig. Er det ikke lige meget?“ Jeanette ryster forvirret på hovedet. „Hvad er der? Hvorfor kikker I sådan på mig?“
     Dan er kommet hen til dem. Han stirrer på sin søster med store, bange øjne. „Jeg tror ikke, der var nogen kniv,“ siger han stift. „Hvorfor skulle hun bruge en kniv? Hun er en zombie. De bruger ikke våben.“
     Det er så åbenlyst, at Thomas burde have tænkt over det tidligere. Men situationen er så sindssyg, at han har overset det.
     „Hun havde lange negle,“ hvisker Dan. „Det lagde jeg mærke til.“
     Jeanette kikker på flængen. „Okay, måske var det en negl i stedet for en kniv. Og hvad så?“
     Og hvad så? tænker Thomas.
     Jeanette har virkelig aldrig set en zombiefilm. Hvis hun havde, ville hun vide, hvad en flænge fra en negl betyder.
     Thomas kan se, at Dan i hvert fald ikke er i tvivl. Der er skræk, sorg og vantro i hans ansigt. Han drejer hovedet og kikker på Thomas. Et langt øjeblik stirrer drengene på hinanden. Det er som om et usagt spørgsmål bliver vekslet imellem dem. To små ord.
     Hvor længe?

nickclausen.dk © 2017 | Baggrundsgrafik: Peter Nielsen