Alexias fortælling

Alexias tvillingebror indkaldes af kongen til en farlig opgave. Hun kan ikke lade ham gå i døden, så hun beslutter sig for at tage hans plads.

Høst & Søn, 2015
265 sider
Fra 12 år
Illustreret af Christian Guldager

Køb bogen

 

Andre bøger i serien

Uddrag

Min broder lå på ryggen, halvt ind over en seng. På gulvet for hans fødder lå hans bue og en blodig kniv. Forbindingen, som han havde forsøgt at lave af lagnet, knugede han stadig i venstre hånd. Den højre manglede. Hans øjne var halvt åbne, stirrede drømmende op i loftet, og en rallende lyd undslap hans hals, som om han forsøgte at sige noget.
     Et øjeblik stod jeg bare og måbede. Den røde farve var overalt, skreg til mig; hans tunika og lagnet var sølet ind, selv væggen havde stænk, og på gulvet bredte sig en mindre sø.
     Strengen. Skynd dig.
     Jeg samlede buen op, greb kniven og skar strengen fri. Jeg bukkede mig over ham. „Alexius? Kan du høre mig?”
     Intet svar. Men jeg så genkendelse i hans øjne.
     „Du må ikke besvime. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan bære dig, og vi er nødt til at få dig ud herfra. Vi skal finde en læge. Forstår du?”
     Noget, der godt kunne være et nik. Han var frygtelig bleg. Det var tydeligt, at han havde mistet farligt meget blod.
     Jeg tog forsigtigt om hans sårede arm og løftede den. Alexius gispede. Jeg viklede snøren tre gange rundt om armen og strammede til. Min broder skreg. Det var hæst og kraftesløst, men hans øjne blev pludselig mere levende. Blodet holdt op med at pumpe fra armen.
     „Kan du gå?” spurgte jeg højt og rykkede et hjørne af lagnet. Jeg viklede det rundt om den blodige stump.
     Alexius mumlede noget uforståeligt.
     „Jeg rejser dig nu. Prøv om du kan stå på benene.”
     Med besvær fik jeg ham halet op fra sengen. Hans ben var bløde som ler, men han kæmpede for at holde balancen.
     „Alexia ...”
     Hans stemme blev lidt kraftigere, og jeg kiggede på ham.
     „Hvis jeg dør ...” hviskede han og fugtede læberne. „... elsker dig.”
     Tårerne væltede frem i mine øjne. „Du dør ikke. Kom så.”

nickclausen.dk © 2017 | Baggrundsgrafik: Peter Nielsen