Arrangement: Hjørring Bibliotek på kulturnatten 4. juni

30. maj 2010

På fredag den 4. juni afholdes den såkaldte Kulturnatten her i Hjørring hvor jeg bor, og i samarbejde med Arnold Busck-boghandlen og Hjørring Bibliotek har vi arrangeret at jeg kommer til at holde et uformelt 'foredrag' i form af en stand hvor folk kan komme og gå som de lyster. Jeg vil svare på spørgsmål omkring alt angående det at skrive, udforme ideer, udgive bøger og så videre. Alle er meget velkomne!

Læs mere om Kulturnatten (hos Hjørring Bibliotek)

Flere ting på vej

27. maj 2010

Udover novellen Manden med leen af plastic som udkommer engang til efteråret, er der nu en ny roman på vej. Det er en gyser, en hekse-historie, og den hænger på en underlig måde sammen med De døde brødre. Bogen kommer til at hedde De sorte symboler. Desuden kan jeg fortælle at jeg har kastet mig over et lidt specielt projekt som jeg endnu ikke kan afsløre så meget om, andet end at det er noget så atypisk som en julekalender! Med lidt held bliver den klar til den kommende jul.

Fortællingen.dk: Spændende og intens varulve-gyser

25. maj 2010

Fortællingen.dk's trofaste anmelder Janus har læst Ulm og givet sin mening til kende. Det er en meget pæn og positiv bedømmelse han giver historien og roser den blandt andet for sine virkningsfulde, filmiske midler og kalder den alt i alt for en spændende varulve-gyser med fuld fart over feltet. Derudover er lektørudtalelsen til Ulm også for nyligt dukket op, og den kære lektør virkede meget imponeret over historien. Han opfordrer blandt andet til at historien bør læses to gange. Meget bedre anbefaling kan man da vist ikke få, og jeg er meget taknemlig

Læs anmeldelse (hos Fortællingen.dk)  Ulm (læs lektørudtalelse)

Bøger på vej

De sorte symboler
Denne gang er det ikke spøgelser, men hekse det drejer sig om. Glæd dig til sort magi, dystre forbandelser og ondskabsfulde planer.

Manden med Plasticleen
Mit bidrag til en ny gyser-novellesamling handler om drengestreger som går grueligt galt. Novellen har en gæsteoptråder som muligvis er selveste Manden med Leen.

 

 

design-illustration:  Christian Guldager
(fra De døde brødre)